Opgavetyper / Aktiviteter ved afskedigelser / Rådgivning af medarbejdere ved etablering af genplaceringskontor

 

 
 
 
Formål:

Rådgivning af medarbejdere ved etablering af genplaceringskontor

I forbindelse med afskedigelser i virksomheden etableres et kontor for genplacering af afskedigede medarbejdere.

Kontoret bemandes med ressourcepersoner fra virksomheden, som ikke er afskediget. Formålet er at skabe et knudepunkt i afskedigelsesperioden, hvor afskedigede medarbejdere kan få råd og vejledning fx vedrørende jobsøgning og udformning af jobansøgninger. Medarbejderne knyttet til kontoret kan evt. være aktivt jobformidlende i forhold til andre virksomheder og kan evt. udarbejde en jobavis. Desuden kan der via genplaceringskontoret vejledes om evt. relevante efteruddannelsestilbud.

Medarbejderne knyttet til genplaceringskontoret skal desuden støtte afskedigede medarbejdere i forhold til personlige og sociale vanskeligheder i forbindelse med afskedigelsen.
 
Rammer: Seminar og evt. planlægnings- og opfølgningsmøder skræddersys til virksomheden og dens behov. Aktiviteterne tager udgangspunkt i ovenstående formål. Deltagere i seminar og planlægningsmøder er ressourcepersoner, der knyttes til genplaceringskontoret.

Seminardeltagerne gives desuden indsigt i jobsøgnings- og jobformidlingsmetoder. Deltagerne “klædes på” til at støtte deres afskedigede kolleger i afskedigelsessituationen. Ligeledes får deltagerne indsigt i, hvilke krisereaktioner, de kan opleve blandt de afskedigede medarbejdere, og gives værktøjer til , hvordan de dels håndterer evt. krisereaktioner hos medarbejderne, dels bedst muligt klarer disse situationer personligt. 

Seminar afholdes fx af 1 dags varighed og planlægnings- og opfølgningsmøder efter nærmere aftale. Desuden kan træffes aftale om opfølgningsmøder fx 1 gang pr. måned for personer knyttet til genplaceringskontoret. Seminar, planlægnings- og opfølgningsmøder gennemføres af 2 erfarne konsulenter.   
 
Metode: Seminarformen er vidensbaseret og problemorienteret og består af korte teoretiske oplæg og praktiske øvelser individuelt og i gruppe samt fælles dialog i plenum. Evt. vises film og inddrages video. Planlægningsmøder og opfølgningsmøder har karakter af rådgivning ved opsamling af de involveredes erfaringer og bearbejdning af disse til konstruktive handleforslag.
 
Lisa Mulvad, cand. psych. aut.  | Tlf.: 20 43 08 85 | lisa.mulvad@mail.tele.dk